FIND RO I REB

Reb er for mig et fantastisk redskab i forhold til at give berøring og holde om andre uden at bruge en masse kræfter. Med rebene kan jeg f eks skabe et længerevarende fast kram eller ”omfavne” kropsdele jeg kan have svært ved at nå hos en person, der fysisk er større end mig.

Workshoppen vil omfatte helt enkle øvelser i nærvær med et andet menneske med 1-2 reb som hjælpemiddel. Fokus er på kontakten mellem giver og modtager og primært på nonverbal kommunikation. Vi bytter roller undervejs og arbejder mod at skabe et trygt rum for afslapning sammen med plads til følelserne. Du kan komme med en ven eller partner eller alene, hvis du er tryg i at lave øvelser med nye mennesker.

Workshoppen varer 2 timer og foregår på dansk i Kongens Lyngby. Der kræves intet kendskab til reb. Påklædning: Tøj du kan bevæge dig i. Glat stof ikke velegnet. 4-6 deltagere. Pris 250 kr. pr næse.

Der kommer nye datoer efter sommerferien 2024.

— • —

REB-INTRODUKTION FOR GRUPPER (kun Hovedstadsområdet)

Jeg introducerer gerne reb for din vennegruppe, polterabend, strikkeklub, dit team etc. Et arrangement vil typisk bestå af et kort mundtligt oplæg om min egen tilgang til reb og nærvær samt grundlæggende sikkerhed, en fysisk demonstration af en øvelse med rebene og tid til at deltagerne selv, med udgangspunkt i øvelsen, kan udforske rebene under min vejledning. Pris afhænger af antal deltagere, transportudgifter, ønsket varighed mm. Skriv til mig på min mail med oplysninger om dit arrangement. NB. Under workshoppen skal alle være ædru.

— • —